Mød underviserne

Mail: kontakt@bushcraft.dk
Mobil: 28 91 89 98 

• Stifter og formand for Foreningen Bushcraft
• Friluftsvejleder +25 års erfaring med primitivt håndværk og bushcraft
• Egen friluftsvirksomhed og butik
• TV-konsulent
• Underviser hos DGI

Danmarks Mr. Bushcraft

Allerede i barneårene var skov og natur Jesper Hedes legeplads. Siden er det at leve enkelt af og med naturens materialer – også kaldet bushcraft – blevet Jespers passion og fuldtidsjob. Som underviser på friluftsvejlederuddannelsen vil han koble gammelt friluftshåndværk med omtanke for naturen.

”De fleste kan jo købe en masse fancy grej og så opretholde samme liv som i sofaen. For mig er der mere håndværk i at kunne klare sig i naturen med basale metoder og simpelt grej.” 

Sådan siger Jesper Hede, der siden 2018 har undervist i bushcraft på modulet ’Basisfriluftsliv, pædagogik og naturlære’.

Fra overskudslageret
Hans interesse for det primitive friluftsliv opstod, da han som stor skoledreng brugte timer i den skov, han boede op ad:

”Legen blev hurtigt til egentlige ophold, og jeg fik brug for forskelligt grej for fx at kunne overnatte og lave mig en kop te. Den gang fandtes der ikke butikker, der solgte den slags, så jeg fandt lidt gryder og en lommekniv på et overskudslager. Og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg syntes det var sjovt at klare mig med begrænset udstyr.”

Behov for det enkle liv
Resten er historie, og Jesper lever i dag af at sælge bushcraft-udstyr. Han arrangerer ture og kurser og er også rådgiver på andres projekter, fx programmerne ’Alene i Vildmarken’ på DR. Han glæder sig over den store interesse, der i dag er for området.

”Det ser ud til, at der er opstået et behov hos mange for det enkle liv i naturen. Bushcraft er jo friluftsliv i sin simpleste form. Vi begrænser grejet og har bålet som omdrejningspunkt. Og hvor man i traditionelt friluftsliv typisk bevæger sig fra et sted til et andet, vælger vi som regel at blive det samme sted i nogle dage og så have forskellige håndværksprojekter derfra.”

Mentalitet og helbred i spil
For Jesper er bushcraft ikke kun at bygge ting i og af naturen.

"Det er også levende kulturformidling og historie. Og det at skabe ting med sine hænder og naturens materialer kan noget i forhold til  vores mentalitet, helbred og måde at møde andre på tur på."

"Hvad det kan, er egentlig nemt at mærke på egen krop, når man sidder der omkring bålet med hver sit håndværk. Hvad der præcis sker i vores kroppe og hoveder er noget af det, vi kigger nærmere på i løbet af modulet Bushcraft og Håndværk.

”Færdigheder inden for bushcraft handler også om sikkerhed og overlevelse. For hvad gør man, hvis kniven går i stykker eller ildstål eller lighter bliver væk? Det vil jeg også gerne lære de kommende friluftsvejledere om.”

Leave no traces
Ud over at lære teknikker, der for nogles vedkommende går helt tilbage til stenalderen, kan de studerende forvente, at Jesper kommer til at have fokus på omtanke for naturen:

”For mig er det en global bushcraft-mentalitet: at vi kun bruger naturen i det omfang, at andre kan bruge den på samme måde. Der er ikke noget så ærgerligt som at finde naturen slidt eller brugt.”

Inspiration fra udlandet
Jespers færdigheder er i høj grad kommet fra ture med ligesindede:

”Vi inspirerer og oplærer hinanden. En kan noget med ild, en anden noget med spiselige planter og en tredje med værktøj. Inspirationen har vi fra både Sverige, Norge og Nordamerika, hvor det at kunne klare sig i naturen med enkle teknikker har været en naturlig færdighed i århundreder.”

Mail: jensen.susanne62@gmail.com 
Mobil: 26 21 61 52

• Uddannet socialpædagog
• Teenagecoach
• Friluftvejleder fra Institut for Idræt med kano som fordybelse
• Selvstændig med firmaet  Idræt og Friluftsliv
• BCU Level 2 coach i kano og kajak
• BCU 4 star kajak
• DKF Inst 2 kano og kajak
• DKF ipp 4 kano
• Kanosamrådsinstruktør 2 Kano
• DGI havkajak inst 2
• Censor for DKF og Kanosamrådet

Mail: mpl@kajakkaeden.dk
Mobil: 27 64 63 93

• Forskningstekniker ved RISØ
• Friluftsvejleder igennem Dansk Vejlederkreds
• BCU Level 4 Coach Havkajak
• BCU 5 Star Havkajak
• BCU 4 Star Surfkajak
• ACA: American Canoe Association instruktør: Canoe Level 2 Solo og Tandem
• DKF instruktør 3, havkajak
• DKF Censor Epp 4 og Ins 3
• Havkajakinstruktør ved havkajaksamrådet
• Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Mail: skytte123@icloud.com
Mobil: 26 28 33 31

• Uddannet lærer 1994
• Turleder og koordinator for Grønlands Rejsebureau 1989-95
• Friluftsvejleder KU 1995 med speciale i kajak og træklatring
• Har klatret på klippe, multi pitch, isklatring, artificiel klatring 1988-2004
• Løbet O-løb siden 1979, div. trænerkurser. Banekontrollant til div. A stævner under DOF
• Uddannet vægklatreinstruktør 1997
• Instruktør 3 på væg, Dansk Klatreforbund
• Censor og medlem af sikkerhedsgruppen i Dansk Træklatreforening
• Repræsentant i klatresamrådet for de videregående uddannelser siden starten
• Underviser på friluftsvejlederuddannelsen, Københavns Universitet i Træklatring og O-løb siden 1996
• Forfatter til bøgerne Træklatring 1997 og Træklatring i de danske skove 2003
• Leder af friluftsprojekt under SSP København siden 2001

Mail: mbjohnsen@gmail.com
Mobil: 87 55 37 52

• American Canoe Association instruktør: Canoe Turing Level 2 solo og tandem og River Canoe Level 2 solo og tandem
• Kanosamrådsinstruktør 3
• Kanosamrådscensor
• Kanospeciale, Skovskolen, KU, 2017
• Underviser i natur og udeliv ved Professionshøjskolen VIA
• Underviser på Friluftsvejlederuddannelsen VIA
• Cand. scient idræt og biologi, SDU, 2007
• Nordisk bachelor i friluftsliv

Jeg tror på intelligent dovenskab

Hvis man er nysgerrig på, hvorfor en kano gør, som den gør, bliver det nemmere at styre den. Det mener kanoinstruktør Martin Johnsen, der desuden vil have de studerende til både at ’bakse’ og ’nørde’.

”I starten af kanospecialet synes mange studerende, at en kano er svær og hård at styre; især når de skal padle solo. Derfor bruger vi en del tid på at forstå, hvordan fartøjet opfører sig, hvordan man kan trimme kanoen og - selvfølgelig - hvordan man padler.

Jeg kalder det intelligent dovenskab: Sæt dig ind i detaljerne og lær nogle grundlæggende ting, så sparer du en masse kræfter. Og det viser sig hurtigt, at de studerende med deres grundforståelse kan reflektere sig frem til, hvad der er smart; så de ikke behøver padle dem selv halvt ihjel.

Genialt pædagogisk redskab
Kanoen som turredskab er helt fantastisk. Der er stor afveksling i padlingen – fx på strømmende vand: vi både driver med strømmen på rolige partier, er dybt koncentrerede ved fossen, når vi rekognoscerer for sten, strøm og rute, og vi arbejder med sikkerhed og redning.

Samtidig er kanoen genial som pædagogisk redskab, for kommunikationen ombord er altafgørende for om tingene lykkes – padlede vi fx den rute, vi havde aftalt?

Kom ud og baks
For at blive dygtig selv skal man ud og bakse med det. Padle alene, læse, se videoer, padle sammen med andre, tegne, få feedback og måske blive optaget på video. Andre mennesker kan ikke give dig oplevelsen af, hvad der fungerer. Den skal du selv finde; ved at bakse.

Nørd videre
Jeg kan godt lide ordet ’nørd’. Jeg vil gerne uddanne kanonørder. Og jeg opfordrer til, at de studerende holder fast i at ville nørde, også efter modulet er slut.

På den måde forfiner de både deres dømmekraft i forhold til egne evner, gruppen og situationen; og deres evne til at reflektere sig til, hvad der er smart.”

Martin Ladefoged Johnsen underviser på kanospecialet og på modulet friluftsaktiviteter. 

Mail: info@outsight.dk

Mobil: 40 91 76 77

• Experiential Experience #Friluftsvejledning er metoden til erfaringsbaseret læring
• Underviser i vinterfjeld på Friluftsvejlederuddannelsen, KU, siden 2007
• Underviser i friluftsliv på Lyngby-Tårbæk ungdomsskole siden 2001
• Underviser i gruppeprocesser på friluftsvejlederuddannelsen 2009 og 2010
• Friluftsvejleder fra KU 2000 speciale i havkajak
• Systemisk proceskonsulent, Go proces, Århus 2006
• Turleder i Vinterfjeld for Ruby rejser i 7 år
• Publikationer: Overnatning i sne
• Uddannet vægklatreinstruktør 2000
• Ekspert i konflikthåndtering

Mail: alex.wohlert@gmail.com
Mobil: 25 39 31 13

• Livslang passion for gruppeprocesser og læring
• Uddannet friluftsvejleder med mange års vejledererfaring
• Uddannet kaptajn i hæren med flere udsendelser:
• Erhvervserfaring: HR-konsulent med speciale i personale- og lederuddannelser, Direktør, salgschef, chefkonsulent og underviser på VIA Campus Århus - natur og udeliv
• Ekstern konsulent i teambuilding og bevidst adfærd

Mail: josephquinlan@yahoo.dk
Mobil: 61 77 79 11

• Ansvarlig for kystlivredder-uddannelsen på Amager Strand
• Førstehjælpsinstruktør hos SafetyGroup
• Livredderdommer og instruktør ved Dansk Svømmeunion
• Svømmetræner ved Running26 og Tri Team Copenhagen
• Baggrund: Oprindeligt er Joseph uddannet inden for luftfart og har arbejdet flere år som økonomisk ansvarlig i flere flyselskaber.

Mail: mvjj@ign.ku.dk
Mobil: 24 94 25 58

• Studieleder for Friluftsvejlederuddannelsen 
• Cand. Scient i Idræt og Friluftsliv
• Projekter, bl.a. friluftscertificering og Nordsjællands Klatrecenter

Det er ikke KUN udvikling af tekniske færdigheder, der styrer friluftslivsvejlederuddannelsen

… men også, og især, udvikling af den personlige dømmekraft. Det siger Mathilde Vædele Haugaard Jensen, studieleder på uddannelsen til friluftsvejleder. ”Dygtige undervisere, et solidt teoretisk og praktisk fundament og turen som pædagogisk læringsarena gør de studerende til vejledere, der kan tænke selv.”

”Man kan jo padle nok så godt. Men hvis man ikke kan tage bestik af vejret, gruppen, den enkelte deltager og ens egne færdigheder, bliver det ikke en god tur. Og måske skal man så slet ikke afsted. Derfor er den personlige dømmekraft helt central.

Vi vil gerne uddanne intuitive vejledere, der selv har evnen til at vurdere, hvornår og hvordan deres undervisning kan foregå optimalt. Der vil altid være noget, der er anderledes end sidst, de var på tur. De vil opleve, at vi ofte kører plan B, selvom vi har lagt en plan A.

Rollemodeller
Vores undervisere skal selvfølgelig være forbilleder for de studerende. De skal vise, hvordan man arbejder med tur efter, og ikke over, evne. Og ved at skabe gode relationer til de studerende viser de, hvor vigtigt det er med menneskekundskab og relationskompetence.

Underviserne kommer ikke nødvendigvis med de rigtige svar og færdige løsninger. De er der imod gode til at få de studerende til at tænke selv, så de lærer at håndtere nye, ukendte, situationer.

Bæredygtig indstilling
Endelig er vores undervisere bevidste om, at de er omvandrende reklamesøjler for diverse udstyr. Her lægger vi på uddannelsen vægt på, at udstyret skal være i orden sikkerhedsmæssigt og helst kunne holde længe. Men det behøver ikke være det sidste nye.

Vi håber, det giver vores studerende en bæredygtig indstilling til det grej, de har på og bruger.

Et solidt teoretisk og praktisk fundament
Det unikke ved uddannelsen til friluftsvejleder på Københavns Universitet er, at vi ikke kun lægger vægt på udvikling af praktiske egenfærdigheder. Vi ved, at der skal mere til end at være en dygtig praktiker, hvis man vil skabe sig et job i friluftsvejlederbranchen anno 2020.

Her er det centralt at kende til aspekter omkring, hvad friluftsliv kan i forhold til læring, hukommelse og trivsel for både børn og voksne. Der findes en del forskning, der underbygger det gavnlige ved at være aktiv i det fri, og vi bruger typisk halvdelen af en undervisningsdag på teoretiske aspekter af friluftsliv.

Turen er særlig ift. læring
Friluftsliv kan noget helt særligt i forhold til sociale læringsprocesser og personlig modning, og turen som metode er central på vores uddannelse.

Når vi er på tur og skal holde os mætte, tørre og varme, skal helt basale betingelser jo være på plads: Får vi noget at spise? Kan vi finde det gode sted til lejrpladsen i forhold til vejret? Hvordan forholder vi os til ændringer i vejret?

Den personlige udvikling er kun lige begyndt
Turen – og planlægning af den - stiller krav om samarbejde og kommunikation og til, at den studerende arbejder med sin egen personlige udvikling. Man lærer at kunne handle i og med grupper og at håndtere det sociale sammenspil.

Dertil kommer mange hundrede timers egen erfaring i arbejdet med at udvikle den personlige dømmekraft – og her er man sådan set kun lige begyndt, når man afslutter sin friluftsvejlederuddannelse.”

Mathilde underviser i basisfriluftsliv, vinterfjeld, pædagogik, kajak, klatring, friluftstraditioner og i afgangsprojektet.

Læs mere om Mathilde

Mail: jlc@ign.ku.dk
Mobil: 35 32 53 15

• Fagkonsulent og underviser i friluftsliv
• Folkeskolelærer, friluftsvejleder og master i positiv psykologi
• Projektleder på Natur-til-et-godt-liv-labororatoriet og på friluftscertificering af dagsinstitutioner

Vær bevidst om dit natursyn

Som friluftsvejleder er det vigtigt, at du forstår menneskers forskellige syn på naturen. Og du skal være bevidst om, at du er rollemodel for dine målgrupper – på både holdninger og handlinger i naturen. Mød Johanne Christiani, der underviser i natursyn.

”I modulet Friluftstraditioner og pædagogik underviser vi i natursyn. Det gør vi, fordi friluftsvejledere er rollemodeller, der ofte står med etiske overvejelser om fx aftryk, benyttelse og beskyttelse.

Samtidig kan en friluftsvejleder nemt komme i situationer, hvor man er blandt mennesker med forskellige holdninger til, hvad natur er, og hvordan den skal bruges.

Hvad er natur?
Er naturen uberørt, vild, smuk eller måske stille? For nogle er naturen et habitat for menneskers udfoldelse. For andre er den et system af hårfine balancer mellem planter, dyr og mennesker.

Natursynet er enormt afhængigt af den sammenhæng, vi befinder os i. Dog vil vi som regel have en grundopfattelse af natur, der spiller ind på vores natursyn - uanset sammenhæng.

Vi skal både benytte og beskytte
Her på studiet benytter vi naturen til at udvikle mennesker og samspillet mellem dem igennem kropslig bevægelse og aktiviteter i naturen. Vi er ikke den udøvende kraft i forhold til at beskytte naturen, men vi skal benytte den på en måde, så vi også beskytter.

Kend de andres værdier
En friluftsvejleder skal kende reglerne for adgang til og i naturen og vide, hvem der står bag reglerne. Det er også vigtigt med kendskab til andre parter, der også bruger og/eller beskytter naturen.

Man kan fx være del af et pædagogisk projekt for udsatte unge, der vil benytte et givet naturområde. Her skal man kunne aftale rammerne med både den lokale kommune, kommunens naturvejleder og måske også Naturstyrelsen.

Dine valg betyder noget
Lige så vigtigt er selve formidlingssituationen. Uanset målgruppe vil du som friluftsvejleder være rollemodel for de værdier og handlinger, man præsenterer gruppen for. Det er de værdier, målgruppen tager med videre. Hvor mange spor må vi efterlade os, når vi er i naturen? Er det ok at tænde bål her? Må jeg save grene af et levende træ? Hvor meget må jeg sanke?

De valg står vi med som vejledere, og de har stor betydning for de mennesker, vi i vores profession har ansvaret for.”

• Erhvervsduelighedsbevis (sejlads)
• Yachtskipper (sejlads)
• BCU coach (rosport)
• Naturvejleder
• Motorikvejleder
• PD i ungdomspædagogik
• Legepladsinspektør
• Tømrer
• Master i friluftsliv
• Mere end 25 års erfaring inden for pædagogik i naturen
• Kaptajn på Vends Motorik og Naturskole https://www.motorikognatur.dk/
• Nuværende og tidligere aktiv i bl.a. Grønt Råd, Friluftsrådet og Dansk Friluftsliv
• Div. andre kurser, som jagttegn, dykkercertifikat mv.